Toprebsklatring er den meste simple form for klatring hvor der anvendes reb som sikring. Toprebsklatring er meget begyndervenligt og typisk den første klatreform nye klatrere møder. Under toprebsklatring er klatreren hele tiden sikret af et reb der via et topanker øverst på klatreruten bliver ”holdt” af en sikringsperson på gulvet. Selve rebet et dynamisk hvilket gør at det udvider sig med ca. 10% ved et fald. Dette gør at der der første par meter er risiko for at ramme gulvet ved et fald, men pga elasticiteten bliver faldet ikke særligt hård, såfremt sikringspersoner er opmærksom og rebet stramt.  Dem største faktor for faldets alvor afhænger derfor i høj grad af den person der sikrer. Pga. dette benyttes der ved nybegyndere ofte en backup person ved nye sikringspersoner. Det er dog begrænset hvor stor indflydelse denne har på faldet i starten af ruten pga. reaktionstiden.

Sikringspersonen holder rebet via en rebbremse der kan have forskellig udformning. Mange steder benyttes der til nybegyndere automatiske rebbremser, der fungere efter samme princip som sikkerhedsselen i en bil. Dvs. at den automatisk bremser rebet ved en hård belastning/fald. Det er dog ikke alle klubber der benytter sig af disse, da de yder betragteligt større slid på rebet end almindelige rebbremser. Samtidig er der risiko for at sikringspersoner der anvender disse bremser ikke får de rigtige sikringsrutiner, hvilket i det lange løb kan være en ulempe.

På topreb er der sjældent tale om deciderede fald. Det vil oftere være tale om at sætte sig i sin sele da rebet hele tiden er stramt.

Den største risiko for uheld ved toprebsklatring er i forbindelse med nedfiring af klatreren efter endt klatring, hvis nedfiringen sker for hurtigt. Derved kan sikringspersoner miste kontrol over hastigheden og i værste tilfælde give slip på rebet pga. af varmeudviklingen i hånden.

Indendørs

Ved indendørs klatring er sikkerheden meget høj ved toprebsklatring. På godkendte klatrevægge består opankeret af 2 uafhænge punktet der kan tåle en belastning på 2500 kg hver. Der er derfor ingen fare for at dette ikke holder og uheld forekommer normalt hvis sikringsmanden laver en fejl i forbindelse med sikring eller nedfiring af klatrer. Det er ofte meget hurtigt at komme et par meter og på ruten. Selv en person der aldrig har klatret tidligere kan klatre betydeligt hurtigere end en anden nybegynder kan sikre. Derfor forekommer der ofte situationer hvor en klatrer befinder sig 2-3 meter oppe på væggen uden reelt at være sikret. Hvis klatreren samtidig har fuld tillid til sikringspersonen kan fald fra denne højde blive alvorlige.

Udendørs

Det eneste der umiddelbart adskiller udendørs toprebsklatring fra indendørs er måden hvorpå topankeret er konstrueret. Nogle steder er der topankre tilsvarende dem der bliver anvendt indendørs. Andre steder skal et topanker sættes med de samme teknikker som anvendes ved traditionel klatring.